Har du optaget et lån, så er du sikkert også klar over, at du betaler afdrag på det. Medmindre du har tegnet et såkaldt afdragsfrit lån.
Afdrag kan komme i mange forskellige afskygninger, lige fra afdrag på de store banklån, fra f.eks. hus- og billån, men også fra de mindre forbrugslån. Det er vigtigt at betale sine aftalte afdrag.
Hvis du har et stort lån betaler du mange udgifter for lånet. De vil ikke falde, medmindre du afdrager på lånet.
Typer af afdrag
Helt konkret er et afdrag en betaling af en gæld du har stiftet. Som regel afdrager man på gæld på månedsbasis, men de kan også betales pr. kvartal, halvår eller år. Dette aftales med låneudbyderen, når lånet optages.
Hvordan bestemmes afdragets størrelse?
Afdraget størrelse og det du skal tilbagebetale bestemmes af banken eller din låneudbyder i samarbejde med dig. Banken foretager en vurdering af, hvor meget du er i stand til at betale tilbage på baggrund af din nuværende og forventede økonomiske situation. Har du en høj indkomst har du ofte mulighed for at tilbagebetale højere afdrag, og derved afvikle din gæld hurtigere, end hvis du har en lav indkomst. Du kan sammenligne afdragets størrelse med dets løbetid. Et langvarigt lån med afdrag bliver ofte dyrere end et kortvarigt lån, fordi renteomkostningerne vil stå på i en længere periode.
Udregn dit afdrag
Du har selv mulighed for at se hvad dit afdrag kommer til at koste dig. Det gør du ved at bruge variablerne: Løbetid, ydelse, rente og eventulle stiftelsesomkostninger ved dit lån. Hos Ferratum har vi også en låneberegner der viser, hvor meget du skal betale i afdrag hver måned. Læs mere om vores låneberegner. Der findes også andre låneberegnere på nettet, som kan udregne dine afdrag til mere komplicerede lån.
Afdrag i forhold til lånetyper
Der findes forskellige lånetyper og alt efter din lånetype, er det forskelligt hvor ofte dit afdrag skal betales:
Afdragsfrihed
Hvad betyder afdragsfrihed egentligt? Det er meget simpelt. Du har en periode på dit lån, hvor du ikke betaler afdrag, men kun renter og bidrag på dit lån. De generelle regler omkring afdragsfrihed er, at man højst kan have afdragsfrihed i 10 år, medmindre der er specifikke regler for din lånetype. Yderligere afhænger din lånetype af, om det er et fastforrentende eller variabelt lån. Læs her mere om afdragsfrihed.
Serielån
Ved et serielån afdrager man et fast beløb enten hver måned, kvartal, halvår eller år. Her vil renten være højere i starten af lånet end i slutningen, dog vil det totale afdrag på lånet være det samme.
Stående lån
Ved et stående lån betaler man ingen afdrag før lånets afslutning. Det vil sige, at du skal tilbagebetale hele beløbet på én gang. Dette er en mulighed for dem som ikke kan afdrage på et lån, men med sikkerhed får en indkomst på et senere tidspunkt og derfor kan betale hele lånet tilbage.