Personfradrag: Sådan udnytter du bedst dit personfradrag
Vi lever i et land, hvor der skal betales mange tusinde kroner i skat hver eneste måned. Skatteprocenterne er høje og går til forskellige udgifter, fx skoler, hospitaler, politi og organisationer. Men det er ikke al indkomst, der bliver beskattet.
Faktisk har alle borgere et skattefradrag, også kaldet personfradrag, som er et beløb, du kan tjene hvert år uden at skulle betale skat. Det giver luft i budgettet og råderum i hverdagen. Et personfradrag kan deles ud pr. måned over et år, eller du kan vælge en eller flere måneder, hvor personfradraget udnyttes. På den måde er der en stor fleksibilitet i personfradraget.
Men selvom det lyder fantastisk med skattefrie penge hvert år, er der dog nogle detaljer og regler, du er nødt til at sætte dig ind i. Det gælder især, hvis du betaler topskat, er pensionist eller ikke bruger hele dit personfradrag.
Derfor følger der her et overblik over de forskellige regler og måder, hvorpå du kan gøre brug af dit personfradrag. Læs med for at blive klogere på, hvad et personfradrag er, hvem der kan få det, og hvilke betingelser der er på området.
Hvad er et personfradrag, og hvem kan få det?
Et personfradrag er en sum penge, danske borgere kan tjene uden at betale skat. Personfradraget kaldes også bundfradrag eller bundskat. Satsen sættes af Skattestyrelsen og gælder alle borgere, så længe de har en indkomst hver måned.
Personfradraget fordeles på årets måneder og betyder, at du hver måned har et bestemt beløb, som du ikke skal betale skat af. Det betyder selvfølgelig, at du får flere penge udbetalt hver måned, end hvis hele din indtægt blev beskattet, og det betyder meget for mange familiers økonomi.
Alle kan altså få et personfradrag, så længe de har en eller anden form for indkomst. Det gælder, uanset om du er over eller under 18 år. Hvis du ikke bruger hele dit personfradrag, kalder man det for et uudnyttet personfradrag.. Den skattefrie sum kan ikke overføres til næste år, så det er vigtigt at være opmærksom på, om du udnytter dit skattefradrag, som du bør.
Er du fx gift, kan du overføre din del af det ubrugte personfradrag til din ægtefælle, så din familie stadig får det fulde personfradrag. Det er fx meget smart at undersøge, hvis den ene ægtefælle arbejder meget få timer eller er hjemmegående. På den måde går familien ikke glip af en skattefri indtægt.
Udnytter du ikke hele dit fradrag, kan du fx vælge at betale for meget i skat hele året og så se frem til en stor tilbagebetaling fra Skat, når årsopgørelsen er klar. Det er især her, at personfradraget bliver en realitet for mange familier, fordi de ikke tænker over personfradraget i hverdagen.
Hvordan beregnes personfradrag?
Der kan være mange tal at holde styr på, når du skal beregne et personfradrag. Både skatteprocenter, beløbsgrænser og forskellige satser skal du have styr på, og det kan være uoverskueligt at gå i gang. Men heldigvis er personfradraget ikke en stor hovedpine, for beregningen af personfradraget sker helt automatisk. Det er noget, som Skattestyrelsen styrer, så du får et personfradrag, uden du skal foretage dig noget.
Det gælder i modsætning til fx kørselsfradrag og beskæftigelsesfradrag, hvor du selv skal indtaste informationer på din selvangivelse.
Det eneste, der gælder, er, at du har ret til et personfradrag, hvis du arbejder et helt kalenderår i Danmark. Der gælder andre regler for danskere, der arbejder i nabolande og udlandet. Her gælder de såkaldte grænsegængerregler.
Dit personfradrags størrelse afhænger faktisk ikke af din indtægt eller beskæftigelse, men afhænger i stedet af din alder. Er du under 18 år, udgør personfradraget 36.900 kr. i 2021, og er du over 18, udgør personfradraget 46.700 kr i 2021.
Personfradrag har desuden noget at gøre med dit hoved-, bi- og frikort. Kommer du til at tjene mere end dit personfradrag, skal du bruge dit hovedkort, når du skal betale skat af din løn. Kommer du til gengæld til at tjene mindre, skal du bruge dit bikort. Har du flere indtægter, skal du bruge dit hovedkort der, hvor du tjener mest, og dit bikort de andre steder. Du kan huske det på, at dit hovedkort skal bruges til din hovedindtægt.
Dit frikort skal du bruge, hvis du tjener mindre end dit personfradrag i løbet af hele kalenderåret. Det er mest rettet til unge mennesker med fritidsjobs.
Du får dit personfradrag på baggrund af din selvangivelse og forskudsopgørelse, og derfor er det altså meget vigtigt, at du tjekker, om du har brugt hoved-, bi- og frikortet rigtigt. Du kan nemlig risikere at gå glip af et fradrag.
Hvad med folk, der betaler topskat?
Det særlige ved et personfradrag er, at størrelsen på den skattefrie sum, som personfradraget udgør, ikke ændrer sig afhængig af din indtægt. Tjener du så meget, at du skal betale topskat, får du stadig det samme personfradrag, som hvis du tjener 10.000 kr. om måneden.
Topskat skal betales, hvis du tjener mere end 544.800 kr. på et kalenderår, efter at du har trukket AM-bidrag fra. Det, du tjener mere end dette beløb, skal du betale topskat af. Skatteprocenten for topskat er i øjeblikket på 15 %.
Der gælder også særlige regler, hvis du fx har en stor aktieindkomst. Tjener du op til 56.500 kr. på et kalenderår, er der en aktieskat på 27 %, der skal betales. Tjener du mere end 56.500 kr. på et kalenderår, skal du betale hele 42 % af det, du tjener ud over de 56.500 kr.
Hvad gør man som pensionist?
Ligesom danske borgere, der skal betale topskat, gælder det også for pensionister og førtidspensionister, at personfradraget forbliver uændret. Det er igen, fordi personfradraget ikke afhænger af din indtægt, men afhænger af, om du har en indtægt eller ej. Her tæller pension som en indtægt, og derfor får du det samme personfradrag på 46.700 kr. som alle andre danske borgere over 18 år. Du får altså det samme personfradrag som dem, der stadig er på arbejdsmarkedet.
Der gælder heller ikke nogle særlige regler for at modtage personfradraget, hvis du er på pension. Det eneste, der gælder, er, at du som pensionist skal forskudsregistrere den indtægt, du får – altså den pension, du modtager.
Her skal du til gengæld som pensionist være opmærksom på, at nogle fradrag, som du tidligere har haft, frafalder, når du bliver pensionist. Det gælder fx kontingent til fagforening og a-kasse.
Pensionister skal også være opmærksomme på, at de ligesom med hovedkortet skal sørge for at bruge personfradraget der, hvor de får den største udbetaling af pension fra.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Selvom vi har været igennem mange af de forskellige regler for personfradrag, skatteprocenter og beskæftigelse, kan der stadig være mange spørgsmål forbundet med personfradrag. Derfor har vi lavet en lille FAQ, hvor de mest almindelige spørgsmål bliver besvaret.
Hvordan fungerer personfradrag, hvis jeg er selvstændig?
Er du selvstændig, skal du selvfølgelig betale skat af din virksomheds overskud. Derudover skal du også betale skat af din egen løn, ligesom hvis du var medarbejder i en virksomhed eller firma. Det betyder, at du selvfølgelig også får et personfradrag, der kan bruges i forbindelse med udbetalingen af din løn. Derudover kan du også bruge dit personfradrag, når du betaler skat af din virksomheds overskud. Personfradragets størrelse er ens, uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.
Hvad gør jeg med personfradrag, hvis jeg er på dagpenge?
Hvis du er på dagpenge, er du stadig berettiget til et personfradrag på samme størrelse som alle andre lønmodtagere i Danmark. Det kan du, ligesom med løn, bruge på din månedlige udbetaling af dagpenge, så du har mere luft i budgettet.
Det samme gælder for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. En god idé er dog altid at forhøre sig hos sin fagforening eller a-kasse, som har styr på de gældende regler og kan guide dig med udgangspunkt i din situation.
Hvad er forskellen på personfradrag og beskæftigelsesfradrag?
Der findes mange forskellige skattefradrag, og et af de mest almindelige, som man forveksler personfradraget med, er beskæftigelsesfradraget. Beskæftigelsesfradraget er i 2021 10,6 % af din løn og kan højst være 40.600 kr. Det gives automatisk til alle, der betaler et AM-bidrag.
Ligesom med personfradraget er beskæftigelsesbidraget ikke noget, du selv skal tænke på, fordi det kører automatisk.