Aldersopsparing: Derfor giver det mening, og dette skal du være opmærksom på
Aldersopsparingen er den nye dreng i klassen. Den fik ikke den bedste start, da der var flere ting, der blev en smule misforstået. Der er dog tale om en særdeles attraktiv pensionsopsparing, der er værd at overveje.
En aldersopsparing bringer rigtig mange fordele med sig. Det er for eksempel en opsparing, hvor du ikke skal betale skat af indbetalingerne, men dog heller ikke får noget fradrag. Vil du vide mere om, hvad der kendetegner en aldersopsparing, og hvorfor det kan være en fordel for dig at få oprettet en? Læs med her i artiklen, og få svar på alle dine spørgsmål om denne opsparingstype.
Hvad er en aldersopsparing?
En aldersopsparing er en opsparing, som på mange måder fungerer som en pensionsopsparing. Du indbetaler nogle penge på en konto over en længere årrække. Indbetalingerne på aldersopsparingen bliver stående, indtil du vælger at få dem udbetalt – typisk omkring din pensionsalder.
Det særlige ved aldersopsparingen er, at du ikke skal betale skat, når du får opsparingen udbetalt. Dertil skal det dog nævnes, at der ikke er mulighed for at få skattefradrag for dine indbetalinger til aldersopsparingen. Det er i hovedtræk det, der kendetegner en aldersopsparing.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en aldersopsparing?
Som ved alle andre former for opsparinger er der også ved denne både fordele og ulemper. Det kan dog argumenteres for, at der er en overvægt af fordele ved en aldersopsparing. Vi har her listet nogle af de mest væsentlige fordele og ulemper ved en aldersopsparing.
Fordele ved aldersopsparing:
- Der er en forholdsvis lav beskatning på afkast fra en aldersopsparing sammenlignet med andre opsparinger.
- Du vælger selv, hvordan og hvornår du vil have udbetalt din aldersopsparing.
- Der er mulighed for at udskyde udbetalingen af aldersopsparingen i op til 20 år.
- Aldersopsparingen bliver ikke modregnet i dit pensionstillæg.
- Du har mulighed for at sammensætte din investering i depot i banken.
- Aldersopsparingen er kreditorbeskyttet.
- Du kan foretage indbetalinger på aldersopsparing fra du er 0 til 80 år.
- Du kan fortsætte med at indbetale på aldersopsparingen, selvom du har fået hele eller dele af opsparingen udbetalt.
- Aldersopsparingen kan behandles uden om boet i forbindelse med arv, og der er derfor bedre begunstigelsesmuligheder.
Ulemper ved aldersopsparing:
- Du har ikke mulighed for at få fradrag for dine indbetalinger.
- Opsparingen kan ikke omlægges til en ratepension eller livrente senere hen.
- Er du på efterlønsordningen, bliver din aldersopsparing modregnet i din efterløn.
Vi dykker mere ned i nogle af fordelene og ulemperne ved en aldersopsparing i de efterfølgende afsnit.
Hvordan foregår udbetaling af aldersopsparing?
Som udgangspunkt kan du få din aldersopsparing udbetalt til din pensionsudbetalingsalder og maksimum 20 år frem. Du skal dog være opmærksom på, at alderen, for hvornår udbetalingen af din aldersopsparing falder, kan variere efter dit fødselsår.
Dette skyldes, at folkepensionsalderen stiger i takt med fødselsår. Derudover er der nogle særlige regler på området. Vi har nedenfor samlet et skema over fødselsår og alder for udbetaling af aldersopsparing.
Fødselsdato |
Folkepensionsalder |
Pensionsudbetalingsalder |
Særlige regler for pensionsudbetalingsalder, hvis pensionen er oprettet: | |
Før d. 1. maj 2007 |
Fra d. 1. maj 2007 til d. 31. december 2017 | |||
Før 1954 |
65 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. januar 1954 til d. 30. juni 1954 |
65,5 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. juli 1954 til d. 31. december 1954 |
66 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. januar 1955 til d. 30. juni 1955 |
66,5 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. juli 1955 til d. 31. december 1955 |
67 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. januar 1956 til d. 30. juni 1956 |
67 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. juli 1956 til d. 31. december 1958 |
67 år |
60 år |
60 år |
60 år |
Fra d. 1. januar 1959 til d. 30. juni 1959 |
67 år |
60,5 år |
60 år |
60,5 år |
Fra d. 1. juli 1959 til d. 31. december 1959 |
67 år |
61 år |
60 år |
61 år |
Fra d. 1. januar 1960 til d. 30. juni 1960 |
67 år |
61,5 år |
60 år |
61,5 år |
Fra d. 1. juli 1960 til d. 31. december 1962 |
67 år |
64 år |
60 år |
62 år |
Fra d. 1. januar 1963 til d. 31. december 1966 |
68 år |
65 år |
60 år |
63 år |
Fra d. 1. januar 1967 til -* |
68 år* |
65 år* |
60 år |
63 år* |
*OBS: Du skal være opmærksom på, at oversigten viser de vedtagne aldre. Pensionsalderen reguleres hvert femte år. Er du født i 1967 eller senere, kan du derfor forvente en højere pensionsalder, og dermed også en højere udbetalingsalder. Dette skyldes blandt andet en højere gennemsnitlig levealder i Danmark.
Når du ønsker at få udbetalt din aldersopsparing, vælger mange typisk at få udbetalt hele beløbet på én gang. Det er dog langt fra et krav. Du vælger selv, om du vil have opsparingen udbetalt på én gang, eller om du ønsker at dele den op i rater.
Hvad er reglerne for udbetaling af aldersopsparing før tid?
Ønsker du at hæve din aldersopsparing før tid, er der også mulighed for det. Du skal blot være opmærksom på, at der træder særlige regler i kraft ved udbetaling af aldersopsparing i utide.
Ønsker du at få udbetalt din aldersopsparing, før du har nået din pensionsudbetalingsalder, skal du betale en afgift til staten. Denne afgift udgør 20 % af din aldersopsparing. Det er derfor vigtigt, at der er en særlig grund til at få udbetalt opsparingen før tid, da det har økonomiske konsekvenser.
Beskatning af aldersopsparing – hvor meget skal jeg betale i skat?
Forløber din aldersopsparing planmæssigt, og vælger du først at få den udbetalt, når du som minimum har nået pensionsudbetalingsalderen, skal du ikke betale skat af udbetalingen. Det er en af fordelene ved denne form for opsparing. Dette gælder dog kun for selve indbetalingerne.
Har din aldersopsparing givet et afkast, skal du betale skat af det – men kun af selve afkastet. Du skal betale 15,3 % i skat af afkastet.
For at sikre dig at du ikke pludselig får et skattesmæk, er det en fordel at tilføje afkastet til din forskudsopgørelse. På SKATs hjemmeside kan du læse mere om, hvor du skal tilføje dit afkast henne i din forskudsopgørelse.
Regler for indbetaling på aldersopsparing
Der er nogle regler, du skal følge i forbindelse med indbetaling på din aldersopsparing. Du skal være opmærksom på, at der er kommet nye regler for indbetalinger på aldersopsparinger i 2018. Disse nye regler har haft stor betydning for, hvor meget du må indbetale på din opsparing.
I 2017 måtte du maksimalt indbetale 29.600 kr. om året på din opsparing. Efter de nye regler må du maksimalt indbetale 5.300 kr. om året (2020), hvis der er mere end fem år til din folkepensionsalder.
Du kan som sådan godt indbetale mere end 5.300 kr. om året i førnævnte periode. Du skal blot være opmærksom på, at du skal betale en afgift til staten af det beløb, der overstiger 5.300 kr. om året. Afgiften til staten er på 20 %. Læs mere om det på SKATs hjemmeside.
I de nye regler for aldersopsparing får du dog mulighed for at indbetale op til 50.200 kr. om året (2020), når der er mindre end fem år til din folkepensionsalder.
Kan indbetalinger til en aldersopsparing give fradrag?
Nej, der er ikke mulighed for at få fradrag af dine indbetalinger til en aldersopsparing. Dette er som udgangspunkt en ulempe. Det bringer dog en fordel med sig. Det er nemlig det manglende fradrag, der gør, at du heller ikke skal betale skat af dine indbetalinger – men udelukkende af afkastet.
Aldersopsparing og modregning i folkepensionen og efterlønnen
Din aldersopsparing bliver som den eneste pensionsopsparingstype ikke modregnet i din folkepension. Dette gælder også for tillægget, hvor der heller ikke bliver lavet modregninger. Dette er en god viden at have, når du skal gå på pension.
Andre pensionsopsparinger som ratepension og livrente bliver modregnet i dit tillæg, når du begynder at få dem udbetalt. Det kan derfor betale sig at få udbetalt din aldersopsparing først. På den måde sparer du modregningen i dit folkepensionstillæg.
Er du en del af efterlønsordningen, skal du være opmærksom på, at din aldersopsparing påvirker din efterløn. Aldersopsparingen er egentlig ikke en del af din likvide formue. Den bliver dog stadig modregnet i din efterløn, som alle andre pensionsopsparinger også bliver.
Hvis din aldersopsparing bliver udbetalt som engangsbeløb eller ikke bliver udbetalt, bliver 4 % af depotet af din aldersopsparing modregnet i din efterløn.
Bliver din aldersopsparing udbetalt løbende, vil det som udgangspunkt også være de 4 %, der er gældende. Der er dog en undtagelse. Er der tale om en privat aldersopsparing, der udbetales i rater, bliver din efterløn modregnet med 64 % af det, du får udbetalt før skat.
Disse regler for modregning i efterlønnen er gældende, hvis du er født i 1956 eller senere. Er du født før 1956, gælder der andre regler og takster.
Du kan beregne din efterløn på Borger.dk, hvor der bliver taget højde for dit fødselsår og dine pensionsopsparinger. Vær dog opmærksom på, at den giver et estimat og ikke nødvendigvis det eksakte beløb, du får udbetalt i efterløn. Der kan være nogle faktorer, der ikke bliver taget højde for med beregneren.
Er det en fordel at oprette en aldersopsparing til sine børn?
Fordelen ved en aldersopsparing er blandt andet, at det er muligt at foretage indbetalinger nærmest allerede fra fødslen. Der er derfor mange, der vælger at oprette en aldersopsparing til sine børn.
Det er også en rigtig god investering. Da der er et loft over, hvor meget der må indbetales på opsparingen afgiftsfrit de første mange år, er det en fordel at komme i gang i god tid. Derudover er det også en rigtig god investering. Med rentes rente kan opsparingen nemlig vokse sig større og større indtil barnet selv skal på pension.
Mange vælger blandt andet at give sit barn en aldersopsparing i dåbsgave som et alternativ til den traditionelle børneopsparing, der bliver udbetalt, når barnet fylder 18 år. Det er selvfølgelig en meget langsigtet opsparing, men det er en, der kan betale sig på den lange bane.