I en verden, hvor økonomi og finanser styrer mange af vores daglige beslutninger, kan skattesystemet virke som en kompleks labyrint, der er nem at fare vild i. En af de skatter, der ofte skaber forvirring, er udbytteskat.
For mange investorer er udbytte en vigtig del af afkastet fra deres investeringer, og forståelse af udbytteskat er derfor essentielt for at maksimere det økonomiske udbytte af sine investeringer.
I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvad udbytteskat egentlig er, hvordan den fungerer, og hvorfor det er så vigtigt at have styr på denne del af skattesystemet.
Hvad er udbytteskat?
Udbytteskat er en skat, man skal betale, hvis man modtager udbytte fra aktier eller andre værdipapirer. Udbytte er den del af et selskabs overskud, som selskabet vælger at distribuere til sine aktionærer. Der udbetales udbytte proportionelt med den ejerandel, den enkelte aktionær har i selskabet.
Det kan foregå på to forskellige måder: enten ved ordinært eller ekstraordinært udbytte. Ordinært udbytte dækker over det årlige udbytte, som virksomheden fastlægger på generalforsamlingen. Ekstraordinært udbytte er derimod i forbindelse med andre tidspunkter end det ordinære udbytte, for eksempel hvis virksomheden afholder en ekstraordinær generalforsamling.
Når en person modtager udbytte fra sine investeringer, bliver dette beløb i mange lande betragtet som en form for indkomst, og det er derfor skattepligtigt.
Hvorfor er det vigtigt at vide noget om?
Udbytteskat kan umiddelbart lyde som et nicheområde inden for skat og økonomi, og det er heller ikke sikkert, at det har betydning for dig, hvis du ikke har investeret i aktier. Men for mange, der handler med aktier, kan udbytteskat have stor indflydelse på investeringsstrategi og finansiel planlægning.
Overvej dette eksempel: Hvis du er aktionær i et selskab, der udbetaler udbytte, kan mængden af skat, du betaler på det udbytte, påvirke dit samlede afkast. For mange investorer er det altså vigtigt at have styr på, hvordan udbytteskat fungerer, fordi det påvirker deres økonomi.
Hvis du har brug for at vide mere om skat i Danmark, kan du læse vores guide til skatteregler.
Hvornår betaler man udbytteskat?
Udbytteskat skal betales, når du får udbetalt udbytte fra det selskab, du er aktionær i. Udbytteskatten fratrækkes automatisk fra udbyttet, før det lander hos aktionærerne. Det kan sammenlignes med, hvordan der fratrækkes skat fra medarbejdernes løn, inden arbejdsgiveren overfører lønnen.
Det er de selskaber eller foreninger, der udlodder udbytte, der skal stå for at angive relevante oplysninger i TastSelv Erhverv. Det indebærer oplysninger om udbyttemodtagere, udloddet udbytte og evt. indeholdt udbytteskat.
Hvad betaler man i udbytteskat?
Udbytteskattens størrelse varierer afhængigt af udbyttets størrelse, og hvor i verden selskabet man modtager udbytte fra, er placeret. For udbytte, der stammer fra danske virksomheder, gælder følgende udbytteskatteprocent (2023):
Aktieindkomst |
Skattesats |
< 58.900 kr. |
27 % |
> 58.900 kr. |
42 % |
Hvis du vil blive klogere på, hvor meget der skal betales i udbytteskat af virksomheden og ejerne selv, kan du anvende denne udbytteskatberegner. Vær opmærksom på, at beregneren tager udgangspunkt i, at udbyttet fra virksomheden bliver udbetalt direkte til ejerne som personer og dermed ikke andre virksomheder.
Særlige regler hvis du er gift
Hvis du er gift, kommer der nogle særlige betingelser i spil, når det handler om udbytteskat. Især når man ser på beløbsgrænserne for aktieindkomst. For gifte par er beløbsgrænsen for aktieindkomst nemlig fordoblet sammenlignet med den enkelte investor. Det betyder, at parret tilsammen skal betale 27 % af de første 117.800 kr. af den samlede aktieindkomst. Ved beløb derover vil satsen være 42 %.
Man skal dog være opmærksom på, at man kun kan udnytte ægtefællens fradrag, såfremt ægtefællen ikke har udnyttet sit eget fradrag endnu. Det betyder, at din ægtefælle ikke må have en aktieindkomst i det pågældende år.
Hvis man er strategisk, kan det have betydelig indflydelse på parrets samlede aktieindkomst, hvis man forstår de særlige regler omkring udbytteskat, når man er gift.
Særlige regler hvis du bor i udlandet
I Danmark har vi en dobbeltbeskatningsaftale med flere lande, herunder USA og Tyskland. Det betyder, at visse udenlandske aktionærer i danske selskaber ikke skal betale udbytteskat i Danmark.
Der er en standardoverenskomst, som betyder, at det land, hvor et selskabs aktier er udstedt, har ret til at tage 15 % af det udbytte, som selskabet udbetaler til aktionæren. Nogle lande tager dog mere end disse 15 %, og hvis de gør det, er det muligt at ansøge om refusion af det overskydende beløb fra det pågældende lands skattemyndigheder.
I Danmark er udbytteskatten som udgangspunkt på 27 %, hvilket er mere end de 15 % i standardaftalen. Det betyder, at du som udenlandsk aktionær kan søge om at få de ekstra 12 % af udbyttet tilbagebetalt til dig.
Lempelsen af udenlandsk udbytteskat er som udgangspunkt en vigtig faktor, der bidrager til at gøre Danmark til en attraktiv destination for udenlandske investorer. Denne dobbeltbeskatningsaftale er et eksempel på, hvordan internationalt samarbejde kan fremme investeringer og styrke økonomien.
Lovgivningen fungerer som incitament for de udenlandske aktionærer til at investere i danske selskaber ved at fjerne den økonomiske byrde, der tidligere var forbundet med at betale udbytteskat i Danmark.
Start din ansøgning om refusion i god tid
Det er muligt at ansøge om refusion af udbytteskat i Danmark, hvis den skat der er blevet indeholdt i udbyttet, overstiger den endelige skatteforpligtelse i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller de gældende danske skatteregler. Det kræver, at du er skattepligtig i et andet land, eller at du ikke er skattepligtig i Danmark, for at du er berettiget til at søge om refusion af udbytteskat i Danmark.
Grundet mistanke om skattesvindel har det siden 2015 ikke været muligt at få udbetaling af refusion af udbytteskat. Skatteskandalen omhandlede udenlandske aktionærer, der snød den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner.
Samlet set er refusion af udbytteskat en kompleks proces, der kræver grundig forståelse af de gældende regler i både det pågældende land, hvor udbyttet stammer fra, og i det land, aktionæren bor i. Du kan blive klogere på ansøgningsprocessen på Skattestyrelsens hjemmeside. Du skal være forberedt på, at det er en langsommelig proces, der stiller store dokumentationskrav som følge af den historiske skandale om udbytteskat.
Tab på børsnoterede eller unoterede aktier – hvad betyder det?
Det er ikke altid, at ens aktier vil føre til udbytte, og derfor kan det være nyttigt at vide, hvordan eventuelle tab påvirker din udbytteskat. Der er dog forskel på behandlingen af dine tab, afhængigt af om det er tab på børsnoterede eller unoterede aktier.
Ved tab på børsnoterede aktier kan du modregne tabet i udbytter og gevinster på andre børsnoterede aktier, du måtte eje. Udnyttelsen af dit tab vil blive overført til din eventuelle ægtefælle, i tilfælde af at du ikke selv kan udnytte tabet, således det bliver modregnet i ægtefællens aktieudbytte- og gevinst. Hvis du fortsat har et overskydende tab, er det muligt at overføre det til fremtidige aktiegevinster fra børsnoterede aktier. Der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe du kan gøre dette.
Ved tab på unoterede aktier gælder lidt andre regler. Her kan du/din ægtefælle fradrage tabet i aktieindkomsten. Hvis tabet er større end din samlede aktieindkomst og resulterer i en negativ aktieindkomst, vil skattemyndighederne beregne en negativ skat på denne negative indkomst. Den bliver så brugt til at reducere den samlede skat, du skal betale.
Hvis den negative skat er større end din samlede slutskat, vil den blive overført og modregnet i din eventuelle ægtefælles slutskat. Er det heller ikke muligt at rumme i ægtefælles slutskat, kan den negative overskydende skat fremføres uden tidsbegrænsning.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvad er udbytteskat?
Udbytteskat er den skat, du skal betale, når du modtager udbytte fra aktier eller lignende værdipapirer. Udbyttet repræsenterer den del af et selskabs overskud, som det har besluttet at dele ud til sine aktionærer. Mængden af udbytte, du modtager, afhænger af den ejerandel, du har i selskabet.
Hvornår skal jeg betale udbytteskat?
Udbytteskat sker i forbindelse med udbetaling af aktionærernes udbytte, som typisk sker i forbindelse med en ordinær generalforsamling ved årets udgang. Det kan også ske i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger, som er lagt uden for den almindelige kalender i virksomheden.
Hvor meget er udbytteskat?
I Danmark ligger satsen for skat af udbytte på 27 %, hvis beløbet du modtager, ikke overstiger 58.900 kr. (2023-satser). Hvis aktieindkomsten er større end dette beløb, skal der betales 42 % i udbytteskat.
Andre regler træder dog i kraft, hvis du er gift, og din ægtefælle ikke har udnyttet sit fradrag det pågældende år. Det betyder, at beløbsgrænsen bliver fordoblet, således at I kun skal betale 27 % i udbytteskat, hvis beløbet ikke overstiger 117.800 kr.
Hvordan betaler jeg udbytteskat?
Udbytteskat bliver automatisk fratrukket i forbindelse med udbetaling af udbytte, ligesom når skat bliver fratrukket din løn. Hvis du derimod har et selskab eller en forening, der skal udlodde udbytte, skal du angive oplysninger til Skattestyrelsen.
Hvordan får man udbytteskat tilbage?
At søge om refusion af udbytteskat kan være en langsommelig proces, der stiller store dokumentationskrav. Du kan ansøge om tilbageholdt udbytte gennem Skattestyrelsen, hvis du ikke er skattepligtig i Danmark, eller hvis du er skattepligtig i et andet land end Danmark.
Hvornår er udbytte skattefrit?
Hvis du ejer et holdingselskab, som ejer mere end 10 % af aktierne eller ejerandelene i et selskab, vil du ikke skulle betale skat af det løbende udbytte. Det betyder, at du kan modtage udbyttet skattefrit hvert år til dit holdingselskab.