Her på siden kan du blive meget klogere på, hvad et IBAN-nummer er, hvad det bruges til, hvor du finder det, hvilke bankkonti der har et IBAN-nummer, og hvorfor du overhovedet skal have et IBAN-nummer. På siden kan du også blive klogere på, hvad et SWIFT-nummer og en BIC-kode er.
Dit IBAN-nummer skal bruges sammen med en BIC-kode. BIC står for Bank Identifier Code. Dit IBAN-nummer bruges i international sammenhæng. Læs med og bliv godt klædt på til at gennemføre internationale betalinger eller modtage internationale overførsler.
Hvad er et IBAN-nummer?
Et IBAN-nummer kan sammenlignes med et dansk kontonummer. Et IBAN-nummer bruges til internationale betalinger. Alle danske bankkonti har et IBAN-nummer foruden det velkendte registreringsnummer og kontonummer, som vi bruger i dansk sammenhæng. Internationale banker og pengeinstitutter bruger dit IBAN-nummer til at identificere din bankkonto, når du for eksempel skal betale udenlandske kreditorer.
Et IBAN-nummer er hverken noget, som du skal bede din bank om at få oprettet, eller som du selv skal oprette. Dit IBAN-nummer følger med din konto, når du opretter den, på samme måde, som dit registreringsnummer og kontonummer også gør det.
Hvad betyder IBAN-nummer?
IBAN er en forkortelse for den internationale betegnelse International Bank Account Number. Et IBAN-nummer er din kontos internationale identifikationskode, og den skal bruges i forbindelse med alle internationale transaktioner på din konto.
Hvornår skal jeg bruge mit IBAN-nummer?
Du skal bruge dit IBAN-nummer, når du skal bruge din bankkonto eller dine bankkonti i en international sammenhæng. Det vil sige, at du for eksempel skal bruge dit IBAN-nummer, når du skal betale penge til udenlandske kreditorer. Du skal også bruge dit IBAN-nummer, hvis du skal modtage en betaling fra udlandet eller en udenlandsk konto. Du bruger altså dit IBAN-nummer på samme måde, som du bruger dit registreringsnummer og kontonummer på i dansk sammenhæng.
Hvor mange cifre er et IBAN-nummer på?
Et IBAN-nummer består af flere dele og indeholder både tal og bogstaver. Længden på et IBAN-nummer varierer fra land til land. Dit IBAN-nummer består af:
- to bogstaver. De to bogstaver er bestemt af det land, hvor din konto er registreret. På danske bankkonti er de to bogstaver D og K.
- to tal, der sikrer, at IBAN-nummeret er korrekt. De to tal beregnes automatisk.
- en række cifre, der består af din kontos registreringsnummer og kontonummer.
Et IBAN-nummer kan maksimalt være 30 tegn langt. I Danmark er et IBAN-nummer 18 tegn langt, da de danske registreringsnumre er på 4 cifre, og de danske kontonumre er på 10 cifre. Dertil skal lægges de to bogstaver for landekoden og de to automatisk beregnede tal.
Et IBAN-nummer-eksempel kan se således ud: DK9912341234567891. I andre lande vil et IBAN-nummer-eksempel se helt anderledes ud, da IBAN-nummeret både kan være længere, og bogstaverne, der indikerer landekoden, vil være anderledes. Du kan altid kende andre danske IBAN-numre på bogstaverne DK i starten. Du skal dog ikke bruge dit IBAN-nummer i nationale sammenhænge.
Forskellen på SWIFT- og IBAN-nummer
En SWIFT-kode kaldes officielt set en BIC-kode. Internationalt set bruger man kun betegnelsen BIC-kode og altså ikke betegnelsen SWIFT, som er en ældre og forældet betegnelse.
En BIC-kode er bankernes identificeringskode, hvorimod et IBAN-nummer er din personlige kontos identificeringskode. Du skal bruge både din banks BIC-kode og din egen kontos IBAN-nummer, når du vil gennemføre udenlandske betalinger.
Du skal bruge en BIC-kode sammen med dit IBAN-nummer
Eftersom din BIC-kode er din banks identificeringskode eller identificeringsnummer, så er det også den kode, som din bank kan verificeres på i udlandet. Du kan ikke bruge dit IBAN-nummer uden også at bruge din banks BIC-kode.
Før i tiden brugte man som nævnt betegnelsen SWIFT om BIC-koden. Det er nemlig organisationen SWIFT, der er ansvarlig for at administrere og tildele bankernes BIC-koder. SWIFT er en forkortelse for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication.
Hvor mange tegn er en BIC-kode på?
En BIC-kode består både af bogstaver og tal, og en BIC-kode består af 8-11 tegn. De første seks tegn vil altid være bogstaver, mens resten af bankens BIC-kode kan være enten bogstaver eller tal eller en kombination af begge dele.
En BIC-kode er som regel opbygget på denne måde:
- De første fire tegn er bogstaver, der som regel udgøres af bankgruppens kendingsbogstaver. Det er dog ikke altid tilfældet.
- De næste to tegn er også bogstaver, og de bestemmes af bankens land. Ved danske banker vil disse to tal være D og K.
- De næste to tegn er enten bogstaver, tal eller en kombination af begge dele, der fortæller noget om bankens hjemsted.
- De sidste tre tegn kan være bogstaver, tal eller en kombination af begge dele. Disse tre tegn angiver den konkrete afdeling i bankens kode eller en specifik kontorkode.
Hvor finder jeg min banks BIC-kode?
Du kan finde din banks BIC-kode på dens hjemmeside eller på din netbank. Ofte vil du kunne finde frem til koden ved hjælp af en simpel Google-søgning. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din bank og den lokale afdeling i din by og få BIC-koden oplyst.
Bankernes BIC-kode er unik og individuel, og derfor vil Nordeas BIC-kode for eksempel ikke være den samme som Danske Banks.
Internationale banker vil ligeledes have en BIC-kode, og udenlandske borgere vil også skulle bruge deres IBAN-nummer i samarbejde med deres banks BIC-kode, når de skal betale eller modtage penge på tværs af landegrænser. Regler, retningslinjer og procedurer er altså ikke bestemt her i landet, og der gælder de samme regler for borgere i andre lande. IBAN og BIC er en fælles tværnational måde at kunne lave bankhandel på.
Hvor finder jeg mit IBAN-nummer?
Dit IBAN-nummer er personligt og unikt og er en udvidelse af dit registreringsnummer og kontonummer til internationalt brug. Du skal derfor logge ind på din private netbank med dit NemID for at kunne finde dit IBAN-nummer derinde. Du kan eventuelt bruge søgefunktionen, der er på de fleste netbanksider, eller du kan forsøge at finde frem til en fane, hvor der står informationer om din konto eller konti. Hos de fleste banker og pengeinstitutter vil du finde dit IBAN-nummer under fanen ‘Vilkår for denne konto’ eller lignende.
Se for eksempel en konkret guide til, hvordan du finder frem til dit IBAN-nummer på netbank, hvis du er kunde hos Danske Bank.
Hvis du har flere forskellige konti, vil du have et IBAN-nummer for hver konto, ligesom du har et registreringsnummer og kontonummer for hver af dine konti. Hvis du har alle dine konti i samme bank, vil bankens BIC-kode også kunne variere, alt efter hvilken afdeling eller hvilket kontor i banken der administrerer din bankkonto.
Hvis ikke du har netbank, eller hvis du ikke ved, hvordan du bruger den, kan du henvende dig til din bank og den lokale afdeling for råd og vejledning. Ofte vil det være tilstrækkeligt at ringe ind til banken, da det er et ret simpelt tal for banken at finde frem til og opremse for dig.
De fleste banker har i dag også en mobilbankapp, så du kan tilgå flere af netbankens funktioner fra din telefon. Ofte vil du desuden også kunne se dit IBAN-nummer på din mobilbankapp.
Hvordan finder jeg mit IBAN-nummer?
Klik ind på din netbank eller din mobilbankapp. Ofte vil dit IBAN-nummer fremgå omtrent samme sted, som hvor du kan læse dit danske registreringsnummer og kontonummer. Du kan også søge på siden, hvis du har svært ved at finde frem til, hvor det står.
Overvej, hvem du oplyser dit IBAN-nummer til
På samme måde som du ikke skal oplyse dit registreringsnummer og kontonummer til alle, som du møder på din vej, så skal du heller ikke oplyse dit IBAN-nummer til hvem som helst. Dit IBAN-nummer er unikt og personligt, og det kan i værste tilfælde misbruges, hvis det havner i hænderne hos den forkerte.
Du skal derfor som med alt andet, når det kommer til pengesager, konti og banker, overveje din adfærd og huske at være kritisk og tage dine forbehold, når du færdes online og helt generelt. Du bør for eksempel altid være kritisk, hvis en fremmed spørger efter dit IBAN-nummer, eller hvis en, som du kun har mødt online, beder dig om det samme.
Vær opmærksom på, hvad det koster dig
Hos de fleste danske pengeinstitutter og banker er der pålagt et gebyr, når du vil lave betalinger og overførsler til udlandet. Du skal derfor være opmærksom på, men også bevidst om, hvad det koster dig, inden du betaler til en udenlandsk konto.
Du kan læse mere om den enkelte banks gebyrer og priser på bankens egen hjemmeside. Ofte vil priserne være meget ens fra bank til bank med et gebyr på omtrent 50 kroner for hver enkelt international betaling og overførsel. Tjek dog altid med din egen bank, inden du laver nogen internationale transaktioner, så du er helt sikker på prisen.