Finanspolitik: Alt, hvad du behøver at vide om finanspolitik

14.11.2023#Generelt

Er du i tvivl om, hvad ordet finanspolitik betyder? Og er du nysgerrig efter at lære, hvad det indebærer? Så kan du roligt læse videre her. Vi har i vores guide sørget for, at du bliver mere oplyst om, hvad finanspolitik i Danmark helt konkret betyder. Vi vil blandt andet komme ind på forskellige måder at føre finanspolitik på, den historiske udvikling, samt hvilken betydning finanspolitikken har for dig.

Som al anden politik i Danmark har finanspolitikken til formål at sikre de bedst mulige vilkår for udviklingen af og i Danmark. Den er med til at skabe rammerne for det velfærdssamfund, vi kender i dag, og bidrager til at skabe de økonomiske muligheder, som vi har. Det kan være svært at navigere rundt i samt forstå, hvilken betydning finanspolitikken har for netop dig. Det er dog vigtigt at understrege, at vi alle er påvirket af finanspolitikken, idet denne er med til at danne grundlaget for vores økonomiske situation i Danmark.

Hvad er finanspolitik?

Finanspolitik er en samlet betegnelse for de ændringer, der sker i de offentlige udgifter og indtægter. Når vi taler om offentlige udgifter, taler vi blandt andet om det offentlige forbrug, pengeoverførsler, investeringer og rentebetalinger. Det er således de penge, som samfundet forbruger. De offentlige indtægter består blandt andet af skatteindtægter – altså beskatning af personlige indkomster, moms og afgifter til staten, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskat. Dermed er de offentlige indtægter dem, som staten får ind gennem befolkningen.

Hvad er formålet med finanspolitik?

Formålet med finanspolitik er at sikre en økonomisk sikkerhed for Danmark og sørge for, at vi står stærkt i fremtiden og gennem eventuelle kriser. Korte og langsigtede økonomiske beslutninger former udviklingen af samfundet og udgør sammen de finanspolitiske tiltag.

For at sikre et økonomisk fundament i Danmark følger finanspolitikken den konjunkturmæssige udvikling i landet og er med til at stabilisere denne. Gennem en aktiv finanspolitik har man mulighed for at foretage ændringer i de offentlige udgifter og de offentlige indtægter i takt med konjunkturændringer. På den måde kan man regulere forbruget og efterspørgslen på markedet.

I modsætning til aktiv finanspolitik findes der også en passiv finanspolitik. Her går regeringen ikke ind og ændrer ved de offentlige udgifter og offentlige indtægter i takt med ændringer i konjunkturen. Den passive finanspolitik er ikke udbredt i Danmark, da staten foretrækker at benytte sig af en aktiv finanspolitik, hvor de offentlige ydelser og indtægter kan reguleres efter behov.

Ekspansiv finanspolitik

En ekspansiv finanspolitik, også kaldet for lempelig finanspolitik, bliver benyttet, når regeringen ønsker at øge den samlede efterspørgsel på markedet. Det gør den blandt andet, fordi det har en positiv påvirkning på virksomheders produktion, der stiger i takt med efterspørgslen. På den måde sikrer staten sig ligeledes, at der er stor efterspørgsel efter medarbejdere hos virksomheden, hvilket sikrer arbejdspladser for befolkningen. Den ekspansive finanspolitik bruges som regel, når der er lavkonjunktur i samfundet, for dermed at skabe vækst i økonomien og aktivitet i samfundet.

Regeringen kan blandt andet øge efterspørgslen i samfundet ved at benytte sig af disse tiltag:

øge offentlige udgifter
reducere afgifter og skatter
investere i virksomheder.

I 2020 så vi i Danmark set en stor fremgang i den ekspansive finanspolitik, idet regeringen har vedtaget mange beslutninger for at fremme efterspørgslen i samfundet. Den har måttet benytte sig af den ekspansive finanspolitik, idet covid-19 har haft en stor betydning for både arbejdspladser og virksomheder, der har måttet lukke eller fyre deres medarbejdere.

Som et led i den ekspansive finanspolitik har regeringen blandt andet øget de offentlige udgifter i form af hjælpepakker for på den måde at holde hånden under arbejdspladserne under COVID-19 pandemien samt for at fremtidssikre dem i tiden efter. De øgede udgifter har ligeledes haft til formål at sørge for, at virksomhederne ikke gik konkurs under pandemien.

Regeringen har som led i den ekspansive finanspolitik også hævet de offentlige udgifter i form af en pengecheck på 1.000 kr. til alle de mennesker, som var på overførselsindkomst i foråret 2020. Det gjorde den blandt andet, i håb om at pengene ville blive brugt i samfundet og dermed booste økonomien. Det er dog vigtigt at påpege, at man aldrig kan garantere en udvikling i samfundet – man kan blot påvirke den i en ønsket retning.

Her kan du blandt andet læse mere om Finansministeriets ekspansive politik, samt hvilke tiltag det gjorde i 2020 for at sikre den danske økonomi under pandemien.

Kontraktiv finanspolitik

Kontraktiv finanspolitik, også kaldet for en stram finanspolitik, er kendetegnet ved, at regeringen går ind og sætter begrænsninger ved efterspørgslen i samfundet. Når regeringen vælger at benytte sig af en kontraktiv finanspolitik og dermed at begrænse efterspørgslen, skyldes det ofte, at den vil sikre samfundet med inflation. En kontraktiv finanspolitik bruges således ofte, hvis der er højkonjunktur i samfundet.

Regeringen kan blandt andet sætte en begrænsning på efterspørgslen i samfundet ved at benytte sig af disse tiltag:

hæve offentlige indtægter som skat og afgifter
sænke offentlige udgifter.

Helt konkret kan det have betydning for dig, hvis regeringen for eksempel hæver skatterne, så du skal betale mere i skat. Og det kan ligeledes have betydning for dig, hvis du er på overførselsindkomst som for eksempel SU, dagpenge eller kontanthjælp. Her kan regeringen vælge at skære i de offentlige udgifter, så du på den måde får mindre udbetalt.

Den negative effekt ved at benytte sig af kontraktiv finanspolitik er, at det kan medføre et fald i forbruget og dermed øge arbejdsløsheden. Et fald i forbrug sker blandt andet ved, at befolkningen får sværere ved at låne penge, eller at den skal betale mere i skat. Dermed passer folk også bedre på deres penge og bruger dem dermed ikke på samme måde som tidligere. Du kan blandt andet læse mere om Finansministeriets kontraktive finanspolitik her.

Diskretionære og automatiske ændringer i finanspolitik

Når der er tale om ændringer i finanspolitikken, drejer det sig som oftest om diskretionære eller automatiske ændringer. Når der er tale om en diskretionær ændring i finanspolitikken, henviser man til politiske beslutninger, der er foretaget for at ændre konkrete udgifter, investeringer eller skattesatser. Disse ændringer i finanspolitikken bliver som regel vedtaget i forbindelse med nye reformer eller i forbindelse med finansloven.

Automatiske ændringer i finanspolitikken kommer til udtryk gennem skattereguleringer og gennem velfærdsordninger. I ordet automatisk ligger forklaringen faktisk allerede. Der sker automatiske ændringer i finanspolitikken, så hvis for eksempel arbejdsløsheden falder, så falder de offentlige udgifter i form af overførselsindkomst også.

Finanspolitik i Danmark

Som en del af den danske finanslov finder du finanspolitikken, der varetager beslutninger vedrørende statens offentlige indtægter og offentlige udgifter. Herunder varetager den også beslutninger om kommunernes og regionernes budgetter. Beslutningerne sker blandt andet med henblik på at skabe kortsigtede, konjunkturmæssige økonomiske resultater og på at skabe langsigtede, strukturelle resultater.

I Danmark har der i mange år været ført en aktiv finanspolitik. Det skyldes, at der på den måde kan ændres i de offentlige udgifter og de offentlige indtægter, i takt med at konjunkturen ændrer sig. På den måde er vi bedst stillet i forhold til arbejdsløshed, inflation og økonomiske udsving.

En dansk finanspolitik, der er holdbar

Finanspolitikken bliver fastlagt og tager udgangspunkt i mellemfristede planer. Disse mellemfristede planer sørger for, at vi kan strukturere planerne i fremtiden og dermed arbejde efter langsigtede resultater. På den måde bliver finanspolitikken gjort holdbar og fremtidssikker.

At finanspolitikken anses for at være holdbar, betyder, at den finanspolitik, der er planlagt for de fremtidige år, ikke behøver at blive ændret. Der er arbejdet efter langsigtede, strukturelle resultater, der har taget højde for både offentlige ydelser og offentlige indtægter. Dette sikrer blandt andet, at velfærdssamfundet er økonomisk holdbart, idet vores offentlige indtægter er høje nok til at finansiere vores offentlige udgifter. Det er ligeledes med til at skabe en form for ro i samfundet, når befolkningen har en langsigtet plan at leve efter. Det gør det nemmere at planlægge sin egen fremtid og strukturere sin egen økonomi.

I 2012 blev der i Danmark vedtaget en budgetlov. Denne har til formål at sikre en udførlig styring og en langsigtet og struktureret planlægning af de offentlige udgifter. Budgetloven sørger for, at der er udgiftslofter for henholdsvis stat, regioner og kommuner, der skal overholdes. Med budgetloven som en del af finanspolitikken sikrer man ligeledes en tryghed i samfundet. Og den fungerer som en positiv faktor i forhold til at gøre finanspolitikken holdbar.

Hvordan ser situationen ud for den danske finanspolitik?

Finanspolitikken i Danmark må siges at være påvirket af COVID-19 og den omfattende situation, som verden befinder sig i. Pandemien har haft en stor indflydelse på både de offentlige ydelser og offentlige indtægter i Danmark – såsom arbejdsløshed, konkursramte virksomheder og overførselsindkomster. Dermed kan det være svært at forudsige på nuværende tidspunkt, hvad den næste holdbarhedsanalyse for Danmark bliver. Hvis du er nysgerrig efter at læse mere om finanspolitikken og de økonomiske tiltag, kan du læse videre her.