Hvert år må du tjene et bestemt beløb uden at skulle betale skat af det. Du skal stadig betale et am-bidrag på 8 % af din skattefrie indkomst, men derudover vil der ikke blive trukket skat af din indkomst op til denne fastsatte årlige grænse.
Så hvor meget må du tjene uden at betale skat, og hvad skal du være opmærksom på, når du tjekker, hvor høj en skattefri indkomst du kan opnå? Disse spørgsmål besvares i dette indlæg, hvor du også får gode tips til at få styr på dine skatteforhold. Så læs med, og bliv klogere på, hvor meget du må tjene i Danmark uden at betale skat.
Grænserne for skattefri indkomst i dag
Som borger i Danmark har du hvert år ret til et bestemt beløb, som er skattefrit. Dette kaldes også personfradraget, som tildeles alle danskere, der har en månedlig indkomst. Dit personfradrag fordeles over hele året og trækkes fra din skattepligtige indkomst hver måned.
Størrelsen af personfradraget fastsættes politisk, og derfor ændres det også løbende, når der kommer nye regeringer til, som har en ny politisk dagsorden. Personfradraget kan altså stige og falde fra år til år, men du kan altid tjekke de gældende satser på skats hjemmeside. I 2023 må du tjene 38.400 kr. om året uden at betale skat, hvis du er under 18 år. Er du fyldt 18 år, må du tjene 48.000 kr. om året uden at betale skat.
I modsætning til mange andre fradrag, skal du ikke selv sørge for at angive dit personfradrag på din selvangivelse, da du automatisk modtager dit personfradrag hvert år. Personfradraget er det samme for alle borgere i Danmark, uanset hvor høj deres indkomst er. Det er altså ligegyldigt, om du f.eks. har en høj nok indkomst til, at du skal betale topskat. Dit personfradrag vil være det samme som for alle andre borgere i Danmark.
Hovedkort, bikort og frikort
Når du har en indkomst i Danmark, skal du enten oprette et hovedkort, et bikort eller et frikort. Hvilket kort, du skal benytte til at angive din skattepligtige indkomst, afhænger af størrelsen på din indkomst.
Hvis du tjener under grænsen for det årlige personfradrag, skal du oprette et frikort. Frikortet er især målrettet unge mennesker, som har et fritidsjob, hvor de tjener lidt ekstra penge. Bruger du frikort, skal du stadig betale 8 % i am-bidrag, men hele din indkomst vil derudover være skattefri på grund af personfradraget. Du kan oprette et frikort på skats hjemmeside, men skat vil også sørge for at oprette et frikort til dig automatisk, i det år du fylder 15 år.
Når du tjener mere end grænsen for, hvad du må tjene på frikortet, skal du oprette og bruge dit hovedkort. Hovedkortet bruges til at trække skat af din primære indkomst, f.eks. dit job eller din SU. Har du andre jobs eller sideindkomster, skal du bruge dit bikort til at trække skat derfra. Du kan læse meget mere om de forskellige skattekort på skats hjemmeside.
Kan du gøre dit frikort større?
Er det muligt at tjene flere skattefrie penge om året, end hvad der er fastsat ud fra personfradraget? Det kan du faktisk godt, da det er muligt at opnå en række andre fradrag. Du kan dermed øge størrelsen på dit frikort ved at angive andre fradrag såsom kørselsfradrag og beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget stiger i takt med din indkomst, så personer med en højere indkomst kan faktisk opnå et større frikort sammenlignet med lavere indkomstgrupper.
Det er derfor vigtigt, at du holder øje med alle de fradrag, det er muligt for dig at få. Det kan virke uoverskueligt, men du kan altid få hjælp på skats hjemmeside eller kontakte skat, hvis der er nogle regler omkring fradrag, som du er i tvivl om.
Hvorfor har vi en skattefri indkomst i Danmark?
Hvad er baggrunden for at have et personfradrag i Danmark, og hvad er formålet med det? Vi har i mange årtier har et personfradrag i Danmark, som er indført for at tilskynde borgerne til at arbejde. Ved at have et frikort, som sikrer dig en vis skattefri indkomst hvert år, vil du ende med at betale mindre i skat af din samlede indkomst.
Personfradraget skal ses som et led i en større pakke af andre fradrag, som alle har til formål at skabe incitamenter til at arbejde. Beskæftigelsesfradraget er også indført for at tilskynde folk til at arbejde, da de dermed kan opnå en lavere skatteprocent, hvis de er i arbejde, sammenlignet med at være ledig.
Størrelsen af personfradraget er som sagt politisk bestemt og ændrer sig over tid, efterhånden som nye politiske aftaler bliver vedtaget. Skat er altid et heftigt debatteret emne blandt politikere og i den bredere befolkning. På den ene side bidrager skat til velfærdsstaten, og på den anden side sikrer lavere skat, at borgerne har flere penge til rådighed hver måned.
Personfradraget er et helt centralt fradrag, da det automatisk bliver tildelt alle borgere i Danmark. Derfor er det også blevet debatteret mange gange, og skiftende regeringer har hævet og sænket fradraget. Du kan altid tjekke, hvor meget fradraget er for i år på skats hjemmeside.
Kan du overføre dit personfradrag til andre?
Det er muligt for dig at overføre dit personfradrag til din ægtefælle, hvis du ikke selv bruger dit personfradrag. Du skal være samlevende og gift med din partner inden årets udgang, for at det er muligt at overføre dit personfradrag på denne måde.
Når du overfører dit personfradrag til din partner, kan I dermed sikre, at I ikke ”spilder” et personfradrag i husstanden. Hvis du ved årets udgang ikke har brugt dit personfradrag eller overført det til din partner, vil det nemlig ganske enkelt gå tabt. Du kan ikke senere få et ”spildt” personfradrag tilbage, så det er bestemt værd at bruge hele dit personfradrag hvert år. På den måde kan du og din partner sikre, at I får mest muligt ud af jeres fradrag og sænker jeres samlede skattepligtige indkomst.
Skatteregler og personfradrag for selvstændige
Hvordan er reglerne for skattefri indkomst og personfradrag for selvstændige erhvervsdrivende? Reglerne er faktisk helt de samme, når du modtager en indkomst som selvstændig, ift. hvis du er almindelig lønmodtager.
Du skal selvfølgelig betale skat af overskuddet fra din virksomhed, men du modtager et personfradrag helt på samme måde, når du er selvstændig, som hvis du var almindelig lønmodtager. Du bliver automatisk tildelt personfradraget fra skat, så du skal ikke selv gøre noget aktivt for at modtage dit personfradrag som selvstændig.
Kan du få personfradrag, hvis du er ledig eller uden for arbejdsmarkedet?
Personfradraget gælder for alle borgere i Danmark, uanset om du er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsmarkedet. Det er altså ligegyldigt, om du er i job, selvstændig, på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller pensionist. Personfradraget er det samme for alle, og dette kommer ikke til at ændre sig.
Hvis du er i tvivl om reglerne for personfradrag eller andre fradrag, kan du altid kontakte din fagforening eller skat. Når det gælder selve personfradraget, er reglerne dog ganske simple – alle borgere kan modtage et personfradrag hvert eneste år, uanset alder, jobsituation og geografisk placering.
Tjek dine skatteforhold i din forskudsopgørelse
Hvis du er i tvivl om dine skatteforhold, kan du altid tjekke, hvor meget skat forventer, at du kommer til at tjene, og hvor meget du får i fradrag i din forskudsopgørelse. Her er alle dine skatteforhold inddelt efter de relevante kategorier, så du hurtigt kan få et overblik over alle de vigtige poster for den skat, du skal betale.
Hvis du er i tvivl om nogle poster i din forskudsopgørelse, kan du altid kontakte skat, som vil være klar til at hjælpe dig med at forstå, hvor tallene kommer fra, og hvilke kategorier du skal indtaste tal for, hvis du vil rette i din forskudsopgørelse. Når oplysningerne i din forskudsopgørelse stemmer overens med din faktiske indkomst og dit fradrag, kan du også være sikker på, at du hverken betaler for lidt eller for meget i skat i løbet af året.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er grænserne for skattefri indkomst i Danmark?
Alle borgere i Danmark modtager automatisk et personfradrag hvert år, som giver en skattefri indkomst op til et vist beløb. I 2023 var beløbet på 38.400 kr. for unge under 18 år og 48.000, hvis du er fyldt 18 år.
Hvem kan modtage personfradrag?
Alle personer i Danmark kan modtage et personfradrag, og det er, uanset om du er i arbejde, eller om du er på dagpenge eller kontanthjælp. Du får også personfradrag, hvis du er uden for arbejdsmarkedet, eksempelvis hvis du er på førtidspension eller pensionist.
Hvor meget må jeg tjene som erhvervsdrivende uden at betale skat?
Er du selvstændig erhvervsdrivende, skal du betale skat af overskuddet af din virksomhed. Du modtager dog et personfradrag på samme vilkår som alle almindelige lønmodtagere, som giver dig en skattefri indkomst op til et vist beløb. Satserne for selvstændige er de samme som for almindelige lønmodtagere.
Kan jeg overføre mit personfradrag?
Hvis du ikke bruger hele dit personfradrag, kan du overføre det til din ægtefælle. Det kræver, at I er gift og bor sammen. Det er dog ikke muligt at overføre et ubrugt personfradrag til et senere tidspunkt, da det kun gælder for det indeværende år.