Likviditet – ultimativ guide: Tips til at forstå og forbedre din likviditet
Du er måske stødt på begrebet likviditet i forbindelse med handel og investeringer, en opgave eller noget helt tredje. Men hvad er likviditet? Kort fortalt fortæller likviditet noget om en virksomheds eller et markeds kapital. Likviditetsgraden i virksomheder er et af de 10 vigtigste nøgletal, der beskriver din virksomheds økonomiske situation. Begrebet bruges i forbindelse med at forstå nettorådighedsbeløbet efter interne og eksterne investeringer.
Efter du har læst denne guide, vil du:
- Forstå likviditetens betydning i virksomheder, på markeder og hos privatpersoner
- Være i stand til at lave din egen likviditetsudregning
- Kunne vurdere, om en likviditet er god eller dårlig
- Forstå konsekvensen af en dårlig likviditet
- Have en viden om, hvad du kan gøre for at løse en dårlig likviditet.
Hvad betyder likviditet?
- Likviditeten er en beregning, der bruges til at vurdere, om en virksomhed har nok kapital til at betale kortsigtede gældsforpligtelser (regninger).
- En virksomhed er likvid, når den er i stand til at betale sine udgifter. En likvid virksomhed beskriver ofte sig selv som ’likvid’ for at fortælle omverdenen, at den kan tage vare på sig selv.
- Likvide beholdninger er midler, der er umiddelbart tilgængelige. Med andre ord er de kapital, der ikke er låst i langsigtede investeringer såsom ejendomme, der nemt og hurtigt kan frigives.
Hvordan beregner man likviditet?
Der findes primært tre måder, du kan benytte, for at skabe et overblik over en virksomheds likviditet på:
- Du kan beregne et enkeltstående likviditetsnøgletal – som giver et øjebliksbillede af virksomhedens likviditet her og nu (se eksempel under næste overskrift).
Et enkeltstående likviditetsnøgletal kan anvendes af eksterne parter før et potentielt samarbejde for at få et øjebliksbillede af en virksomheds rådighedsbeløb.
- Du kan beregne et likviditetsbudget – som er et fyldestgørende overblik over, hvornår der er brugt ekstra kapital, og hvornår der er ekstra kapital til rådighed.
Et likviditetsbudget kan både anvendes internt af virksomheden og af eksterne parter, inden der tages beslutninger om større investeringer og handler.
- Du kan lave en pengestrømsopgørelse – som er en detaljeret opgørelse over en virksomheds budget for det forrige regnskabsår, der giver et billede af, hvordan kapitalen har bevæget sig.
Pengestrømsopgørelser kan anvendes af potentielle investorer for at vurdere en virksomheds evne til at overholde sine forpligtelser.
Likviditetsudregning
Når du har udregnet likviditetsgraden, kan du bruge nøgletallet til at vurdere, om en virksomhed, et marked eller en privatperson har råd til at betale sin gæld. Du kan sagtens anvende en enkeltstående likviditetsgrad til at lave en hurtig øjebliksvurdering. Men for et mere sigende overblik kan det være en god ide at udregne tallet for flere perioder. En periodeberegning viser nemlig et billede af, om en virksomhed har oplevet et fald i sin likviditet.
For at udregne en virksomheds likviditet skal du have kendskab til en virksomheds omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Når du har disse tal, er selve udregningen simpel. Resultatet af udregningen giver dig et overblik over forholdet mellem omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Se formlen på udregningen, et eksempel på udregningen, og lær herunder, hvordan du læser dit resultat:
Likviditetsgrad – udregningsformel:
Omsætningsaktiver x 100 / kortfristet gæld
Eksempel på en likviditetsudregning:
Omsætningsaktiver: 400.000
Kortfristet gæld: 250.000
Udregningsformel: 400.000 x 100 / 250.000
Resultat: En likviditetsgrad på 160
Sådan læser du en likviditetsgrad
Når først du har lavet udregningen, er resultatet nemt at forstå: Jo højere en likviditetsgrad er, jo bedre. En tilstrækkelig likviditet skal minimum ligge på 100, før en virksomhed har mulighed for at kunne betale udgifterne på den kortfristede gæld. Alt under 100 anses for at være risikabelt, og ligger du under 100, skal du kigge på mulighederne for at øge din likviditet hurtigst muligt. Alt mellem 100 og 150 er en tilstrækkelig likviditet. Men en god likviditet skal ligge mellem 150 og 200.
Dvs. at i det foregående eksempel, hvor en virksomhed har en grad på 160, anses det for at være en god likviditet. Dette tal fortæller nemlig, at virksomheden er god til at betale sin gæld og samtidig have penge tilbage til faste og uforudsete regninger.
Likviditetsudregningens oversigt:
- en dårlig likviditet: under 100
- en tilstrækkelig likviditet: over 100
- en mindre tilfredsstillende likviditet: under 150
- en god likviditet: mellem 150 og 200.
Konsekvensen af en dårlig likviditetsgrad
En dårlig likviditet i en virksomhed gør det svært at holde driften i gang og kan i værste tilfælde føre til konkurs. En negativ grad kan derudover medføre udfordringer med at lave nye samarbejdsaftaler samt give dårlige lånebetingelser med dårlige renter. Hvis du har en stram likviditet med en grad på under 100, bør du derfor undersøge, hvad du kan gøre for at forbedre din grad.
En enkeltstående dårlig likviditet betyder ikke nødvendigvis, at en virksomhed har en dårlig økonomi. Den negative grad kan også skyldes nyudviklede produkter, nye investeringer eller lignende. Nogle brancher har længere perioder med en dårlig likviditet, f.eks. landbruget, hvor der går lang tid mellem såning og høst. Det anbefales derfor, at du laver en periodeberegning, der viser dig flere grader, så du herefter kan vurdere, hvordan din situation reelt ser ud.
Hvordan løser man dårlig likviditet?
En dårlig likviditet kan som beskrevet have de konsekvenser, at det er svært at indgå nye samarbejder, få nye kunder eller i værste tilfælde, at en virksomhed går konkurs. Derfor bør du stille spørgsmålet: Hvordan forbedrer man sin likviditet?
Virksomheder kan forbedre likviditeten ved at:
- Skære ned på eller udsætte omkostninger
- Forøge omsætningen
- Give kunder kortere kredit
- Genforhandle aftaler med leverandører
- Leje i stedet for at købe
- Købe genbrug i stedet for splinternyt
- Få en kassekredit i banken
- Flytte i mindre lokaler
- Have et grønt fokus og spare på strøm, papir mv.
- Låne penge af ekstern udbyder.
Hvem bruger likviditetsudregninger?
Likviditetsberegninger bruges både af privatpersoner og virksomheder, bl.a. til at forstå omsætteligheden af et marked. Det er en fordel, hvad enten du ønsker at oprette en ny virksomhed og lave en forretningsudvikling eller indgå et nyt samarbejde.
Likviditeten af et marked
- En høj likviditet af et marked betyder, at produkterne/ydelserne i branchen er nemme at omsætte. Dvs. at det er sælgers marked og derfor denne, der har fordelene.
- En lille likviditet indikerer, at sælgeren har sværere ved at opretholde en høj pris på varen. Med andre ord er et marked med en lav likviditet købers marked og derfor til dennes fordel.
Likviditet i en virksomhed
Likviditetsbudgetter og -nøgletal kan både anvendes som beslutningsgrundlag for forretningsudvikling i interne og eksterne analyser:
Likviditet som redskab i interne analyser
Virksomheder benytter likviditeten til at vurdere og optimere egen indtjenings- og omsætningsevne. Beregningen bruges både til nutidig problemhåndtering og kan bruges til planlægning af fremtiden. Likviditeten viser nemlig, om en virksomhed har haft vækst eller lidt tab i den gældende periode. En likviditetsberegning lavet over perioder kan hjælpe en virksomhed med at finde og løse interne problemer samt være grundlaget for fremtidige investeringsplaner.
Likviditet som redskab i eksterne analyser
Virksomheder bruger f.eks. likviditeten til at vurdere et marked, før de går ind på et nyt. Som udbyder på et marked er det alfa og omega at have en viden om, om det er købers eller sælgers marked. Likviditeten bruges også til at vurdere en virksomheds kredit, før der eventuelt indgås samarbejde eller låneaftaler. På den måde undgår virksomhederne at indgå samarbejder, hvor partneren ikke kan betale eller ligefrem går konkurs.
Likviditet og privatpersoner
Privatpersoner kan bruge en virksomheds eller et markeds likviditet ift. personlige investeringer og aktiehandel. Men i privatlivet er det også vigtigt at have hurtigt omsættelige midler i tilfælde af uforudsete, større hændelser (regninger/investeringer) for at undgå personlig konkurs. Sagt med andre ord skal privatpersoner også have penge til rådighed til at betale uforudsete regninger.
I de slemmeste tilfælde, når det drejer sig om tab af høje økonomiske summer, er det ikke muligt at låne penge af pengeinstitutterne. Hvis du har investeret alle dine økonomiske midler i langsigtede investeringer såsom sommerhuse og ejendomme, og du pludselig mangler økonomiske midler, kan du risikere at måtte sælge dine investeringer til underpris og tabe penge. At gå personlig konkurs betyder, at man har for stor gæld, ift. hvad der kan omsættes hurtigt. Dette drejer sig dog mere om privatpersoner, der har lagt deres midler i større investeringer.
Bør du have et likviditetsbudget?
I en virksomhed er indtægter og udgifter ofte ikke helt ens hver måned. Nogle virksomheder udarbejder derfor et likviditetsbudget, som viser et overskueligt overblik over deres rådighedsbeløb, efter regningerne er betalt. Budgettet giver også en forståelse af virksomhedens evne til at skabe likviditet. Et likviditetsbudget kan derfor give dig et overblik over, om du måned for måned har kapital nok til at betale dine udgifter. Denne form for budget kan også udarbejdes for privatpersoner.
Et likviditetsbudget skal indeholde en oversigt over:
- hvor mange penge du har i banken
- hvor mange penge der løbende kommer ind i banken
- hvor mange penge der skal betales til eksterne i løbet af måneden
- udregninger, der viser, om du har overskud den sidste dag i måneden.
Et fyldestgørende likviditetsbudget bør udarbejdes af en kyndig person, der har det kølige overblik over alle virksomhedens indtægter og udgifter.