De fleste børnefamilier kan nok nikke genkendende til, at der er nok at bruge pengene på. Børn er nemlig næsten lige så dyre i drift, som de er skønne og dejlige, og derfor er det oplagt at se nærmere på, hvordan du kan få mest muligt for de penge, du har.
I denne artikel giver vi dig derfor en række sparetips til børnefamilien, så I kan få pengene til at række længst muligt. Måske du bliver præsenteret for et spare-hack eller to, du ikke kendte, og som kan give jeres familie den ekstra luft i budgettet, I trænger til.
Vær bevidst om jeres budget: Vished skaber muligheder
Det er altid en rigtig god idé at sætte sig ned og lave et budget. Særligt hvis man er en børnefamilie, hvor man typisk har mange faste udgifter til daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb af forskelligt børneudstyr.
Der er ofte mere end én indtægt i en børnefamilie, og derfor kan der også være stor læring i, at I hver især får indsigt i, hvad I bruger jeres penge til – både sammen og hver for sig. Det at have vished om de indtægter og udgifter, man har, giver nemlig bedre forudsætninger for at kunne vurdere, hvad man har råd til og ikke har råd til.
Når I ved, hvor mange penge I skal bruge på faste udgifter månedligt, ved I også, hvor mange penge I har tilovers til andre ting. Når I kender jeres budget, bliver I derfor bedre i stand til at vurdere, om I har råd til de ting, I drømmer om.
En anden fordel ved at lægge et budget er, at I kan blive opmærksomme på eventuelle unødvendige udgifter. Når man lægger et budget, får man nemlig muligvis øjnene op for, at man bruger penge på udgifter, man egentligt ikke længere ser værdi i, eller som let kan spares væk til fordel for noget andet, man ønsker sig mere.
Det behøver ikke være svært eller indviklet at lave et budget. I kan sagtens lave et helt simpelt budget, hvor I overskueliggør jeres udgifter. Brug evt. dette skema som skabelon for at danne jer et overblik:
Udgift |
Månedlig pris |
Pris pr. kvartal |
Årlig pris |
Husleje/boligudgift |
|
|
|
Udgifter til transport |
|
|
|
Udgifter til institutioner |
|
|
|
Udgifter til fritidsaktiviteter |
|
|
|
Udgifter til mad |
|
|
|
Udgifter til børneudstyr – tøj, sko, overtøj, legetøj |
|
|
|
Undgå unødvendige udgifter: Hvad bruger I jeres penge på?
Gennemgå jeres kontoudtog for de seneste måneder og se nærmere på, hvad I faktisk bruger jeres penge på. Overvej for eksempel, om I betaler til:
- streamingtjenester, I ikke længere bruger
- et fitnessabonnement, I ikke får det optimale ud af, og som i stedet kan skiftes ud med løbeture under åben himmel
- abonnementsordninger til børnebogklubber, legeland eller børneudstyrspakker
- abonnementsordninger til velgørende formål, som I for en stund vurderer, I ikke har råd til.
Overraskende mange opdager, at de månedligt kaster penge efter udgifter, de ikke var opmærksomme på, eller også glemmer de at revurdere og tage stilling til, om de reelt har brug for og glæde af udgiftsposterne. Det er nemt at miste overblikket, når PBS-aftalerne ruller, og den ene dag tager den anden.
Det behøver ikke nødvendigvis være unødvendige abonnementer, I kan skære fra. Det kan også være, at I bliver opmærksomme på, at I sagtens kunne bruge færre penge på onlineshopping, skære lidt i benzinforbruget, eller at madbudgettet er stukket af.
Lav en madplan og begræns antallet af indkøb i supermarkedet
Madbudgettet er en af de poster, der let kan stikke af og komme helt ud af proportioner. Dette er særligt tilfældet i en børnefamilie, hvor der er flere maver at mætte. Ovenikøbet lever vi i en tid, hvor inflationen raser, og hvor priserne på mad er højere, end de var for kun få år siden.
Der kan være rigtig meget at spare på at se nærmere på de penge, man bruger i supermarkedet. I mange travle børnefamilier kan man nemlig let komme til at falde i flere af de fælder, der kan medvirke til, at madposten bliver unødvendigt høj.
Mange børnefamilier har tendens til at handle meget, og så har de også typisk tendens til at købe sig til nemme og dyre løsninger, når det kommer til madlavning. Hvis I laver en madplan, kan I komme flere af de udfordringer til livs, som mange børnefamilier oplever.
Når I laver en madplan, kan I nemlig handle stort ind en enkelt gang om ugen og på den måde begrænse antallet af besøg i de lokale supermarkeder. Når vi handler ind, har vi typisk tendens til at blive fristet af impulskøb og spotvarer, og summen af de mange impulskøb udgør tilsammen en stor ekstraudgift. Når I begrænser antallet af indkøbsture, begrænser I også antallet af impulskøb.
Når I laver en madplan, har I derudover mulighed for at planlægge jeres indkøb, så I kan handle efter tilbudsavisen. Planlæg ugens aftensmåltider ud fra de tilbud, der er i den pågældende uge. Lav en detaljeret og overskuelig indkøbsliste, så I ved, I får det hele med. Sørg derudover for at holde jer til indkøbslisten. På den måde begrænser I nemlig også impulskøb.
Sidst, men ikke mindst, har madplaner også den fordel, at I får ro og vished over ugens forløb, når det kommer til madlavning. Hvis I på forhånd har besluttet jer for, hvad I skal spise og har handlet ind, slipper I for at bruge tid på at beslutte aftenens menu og handle ind. Derfor kan I i stedet bruge tiden på rent faktisk at lave maden, og på den måde kan I slippe for at falde for de hurtige, nemme og ofte dyre løsninger, når det kommer til aftensmad. Disse løsninger er foruden at være dyre ofte også mindre sunde.
Benyt mulighederne for secondhand: Køb
Køb og salg af secondhandvarer er for alvor kommet for at blive, og markedet for køb og salg af brugte varer er kun buldret frem de seneste år. Særligt køb og salg af secondhandvarer til børn er blevet meget populært, og det er ikke kun til fordel for pengepungen, men også for miljøet.
Børnetøj, legetøj og udstyr til børn er ofte meget lidt brugt, når det sælges videre, og derfor kan man købe varer i rigtig fin stand og i høj kvalitet til en fornuftig pris, når man køber brugt. Dette hænger sammen med, at børn ofte bruger deres tøj og ting i meget kort tid, før de vokser ud af det, vokser fra det eller mister interessen. Derfor er det både synd og skam for klimaet, at man blot smider tingene ud, ligesom det også er ærgerligt at kassere ting, som andre kan få glæde af.
Benyt mulighederne for secondhand: Sælg
Mulighederne for secondhand er et stort økonomi-hack i børnefamilierne på mere end én måde. I kan nemlig både spare penge på at købe brugte varer, når børnene skal have sæsonens overtøj, går en størrelse op i tøj eller forelsker sig i en ny type legetøj. Derudover kan I ved at sælge også tjene penge på de ting, I har liggende derhjemme, men som I ikke længere har glæde af.
I kan altså både tjene og spare penge ved at tænke i secondhand, når det kommer til børneudstyr og -legetøj. Der er mange muligheder, når det kommer til at købe og sælge brugte varer. Brug for eksempel en af de onlinetjenester, der findes. Disse er helt gratis. I kan også benytte jer af en af de mange secondhandforretninger til børn, der findes overalt i landet. Her køber og sælger private deres børneting til gode priser.
FAQ
Hvilke ekstraudgifter har man, når man er en børnefamilie sammenlignet med et par uden børn?
Der følger mange udgifter med det at have børn. Men man kan i vid udstrækning selv have indflydelse på, hvor dyrt det skal være at have dem. Der findes nemlig gode muligheder for at vælge budgetversioner, købe secondhand og begrænse unødvendige udgifter. Dog kommer man ikke udenom at skulle afsætte et månedligt beløb til:
- daginstitution eller anden pasningsordning
- bleer, vådservietter og andre hygiejneartikler til (små) børn
- en udvidelse af madbudgettet, da der bliver flere maver at mætte
- Tøj, udstyr, sæsonsvarende overtøj og alderssvarende legetøj.
Hvad koster det at have et barn i daginstitution eller anden pasningsordning?
Prisen på en vuggestue er i mange kommuner omkring 4.500 kr. månedligt, mens prisen på en børnehaveplads i mange kommuner er omkring 3.500 kr. månedligt.
Prisen på daginstitutioner varierer fra kommune til kommune, og prisen er typisk højere, jo yngre barnet er. Udgiften til pasningsordninger er en af de store udgifter, man skal regne ind i sit budget, når man udvider familien.
Vuggestuer/dagplejer er typisk dyrest, mens prisen falder, når barnet rykker op i børnehave, og den falder yderligere, når barnet rykker op i SFO/fritidsordning.
Hvad får jeg i tilskud, når jeg har børn?
Når man har børn under 18 år, modtager man statens børn- og ungeydelse. Ydelsen er højere, jo yngre barnet er. Pengene udbetales pr. kvartal. Børn i alderen 0-2 år modtager cirka 4.700 kr. i kvartalet pr. 2023, mens beløbet falder til cirka 3.700 pr. kvartal, når barnet er 3-6 år gammelt. Beløbet fortsætter med at falde, jo ældre barnet bliver.
Derudover kan du være berettiget til en række øvrige tilskud, hvis din økonomiske situation tillader det. Du kan få tilskud til:
- økonomisk friplads/tilskud til institution
- forsørger-SU (forhøjet SU som forsørger)
- boligstøtte
- børnebidrag (hvis ikke du bor sammen med barnets anden forælder)
- forhøjet børn- og ungeydelse, hvis du er studerende.