18.06.2024
Der er ikke mange ting, der kan få sindene i kog hos ellers nære, blodsbeslægtede familiemedlemmer som økonomi og penge. I Danmark er arv en følelsesmæssig og juridisk kompleks størrelse, der efter en persons bortgang involverer fordeling af efterladt formue, ejendom og værdigenstande til de efterladte. Et aspekt af retten til at arve, som særligt kan få bølgerne til at gå højt, er det, der hedder tvangsarv. Dette begreb henviser til den berettigelse, som en efterladt har til en del af arven, uanset hvordan testamentet måtte være skrevet.
Vi vil ikke gøre os til meningsdannere over tvangsarv, men har i stedet skrevet dette indlæg, så du bedst muligt kan få et overblik over, hvad begrebet indebærer og betyder. Der er nemlig nogle juridiske perspektiver og potentielle konsekvenser, som kan være gode at kende til, og som måske kan være med til at afbøde eventuelle familietvister.
Hvad er tvangsarv?
Ifølge arveloven er der personer i dit liv, som du ikke kan forbigå helt, og som har ret til at arve en vis del efter dig; også selvom du får skrevet et særskilt testamente. Disse personer udgøres af ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn – disse kaldes også for livsarvinger og står til at arve en del efter dig, selvom du ikke måtte ønske det.
I Danmark udgør tvangsarven 25 % af den arv, som livsarvingerne ville have fået, hvis der enten ikke var skrevet testamente, eller hvis arven blot var blevet fordelt ligeligt mellem de efterladte. Så selvom arvens procentvise fordeling er markant mindre på denne måde, sikrer tvangsarven altså, at der er en vis mængde penge eller andre aktiver til livsarvinger, der af den ene eller anden årsag ikke er nævnt i et testamente.
Er der ikke oprettet et særskilt testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens principper og inddelingsmetode, som blandt andet betyder, at de tidligere nævnte livsarvinger kommer før søskende, niecer og nevøer, som igen kommer før mostre, fastre og onkler. Vil du derfor sikre dig, at nogle særlige mennesker får del i arven, bør du oprette et testamente hos en jurist eller advokat.
Arvelovens formål
Som udgangspunkt er det op til en selv, hvordan man vil fordele de værdier, som man efterlader sig i denne verden, men når arveloven alligevel dikterer en tvangsarv, er det for at beskytte de nære familiemedlemmer, som typisk udgøres af en ægtefælle og børn eller børnebørn.
Et testamente kan nemlig udformes på mange måder, og i de forkerte hænder vil grådigheden kunne tage over og udelukke ellers arveberettigede mennesker. Det betyder, at i en søskendeflok på for eksempel fire, vil tre af dem ikke kunne rotte sig sammen og holde den sidste uden for arven – også selvom et testamente måtte sige noget andet.
Det er både med til at skabe stabilitet og tryghed blandt de efterladte, som ikke skal stå uden det økonomiske fundament, bare fordi de ikke har været opmærksomme på ændringer i testamentet eller måtte have raget uklar med resten af familien.
Arveloven forsøger i så vid udstrækning som muligt at respektere de ønsker, som den bortgåede måtte have til sine finansielle midler. Derfor giver tvangsarv en vis fleksibilitet, men der er alligevel lovfæstede rettigheder og berettigelser, som loven ikke kan tilsidesætte – der er ganske enkelt nogle arvinger, man ikke må udelukke fra arven.
Hvem har krav på at arve?
Vi har egentlig allerede nævnt dem, men lad os alligevel lave en prioriteret rækkefølge for tvangsarvinger:
- Tvangsarv går i første omgang til den afdødes ægtefælle, så denne kan opretholde sin levestandard og ikke er tvunget til for eksempel at sælge sit hus. På lige fod med ægtefællen er den afdødes børn, som ikke må udelukkes fra at modtage arv.
- Efter ægtefællen og børnene følger den afdødes børnebørn, hvis for eksempel børnene heller ikke lever længere.
- På samme måde følger eventuelle oldebørn, som også kan have ret til tvangsarv.
Eksempler på tvangsarv
Som vi har været inde på tidligere i teksten, udgør tvangsarven 25 % af den samlede arveformue. Majoriteten, altså 75 %, har den afdøde haft fri mulighed for at fordele efter præferencer og ønsker. Lad os prøve at illustrere det med et par eksempler.
Eksempel 1
En far er gået bort og efterlader sig kun en datter. Arven er på 2 mio. kr., men faren har i sit testamente givet udtryk for, at alle pengene skal gå til velgørende formål. Datteren er dog berettiget til 25 % i tvangsarv og modtager derfor 500.000 kr.
Eksempel 2
En farmor er gået bort efter sine børn og ægtefælle, men efterlader sig to børnebørn og en samlet formue på 2 mio. kr. Farmoren har dog ønsket at begrænse arven til sine livsarvinger, som i stedet for at modtage én mio. kr. hver må nøjes med at dele tvangsarven mellem sig. De får med andre ord 250.000 kr. hver.
Særlige tilfælde
Ved meget store summer kan tvangsarven begrænses til et vist beløb. Beløbet reguleres hvert år og er i 2023 på 1.410.000 kr. Det betyder, at den afdøde kan begrænse den arv, som en efterladt ellers har ret til. Er tvangsarven for eksempel ellers på 2 mio. kr., vil denne kunne begrænses til maksimum at udgøre 1.410.000 kr.
Det kan som udgangspunkt ikke lade sig gøre at gøre dine børn fuldstændigt arveløse – heller ikke hvis I er kommet på kant og ikke taler sammen. Den eneste måde, hvorpå barnet kan undgå tvangsarv, er ved selv at frasige sig retten til pengene. Den tekniske betegnelse for denne frasigelse er arveafkald.
Potentielle konsekvenser
Selvom tvangsarv er til for at beskytte de familiemedlemmer, livsarvinger og ægtefæller, der af den ene eller anden årsag ikke er nævnt i et særskilt testamente, kan tvangsarven desværre også have en tendens til at skabe splid i en familie.
En tvangsarving kan være så meget på kant med familien, at båndet er uopretteligt ødelagt. Det kan derfor skabe en stor sorg, hvis dette familiemedlem alligevel får adgang til midler, der er stik imod den afdødes ønsker og værdier. Tvangsarven bør derfor afvikles efter bedste evne, så alle kan komme videre. Der er ikke en måde at komme uden om loven på, og man skal huske på, at man også selv er beskyttet af den samme ordlyd, der kommer det udstødte familiemedlem til gode.
Endelig er der den pointe, som vi også startede teksten med, nemlig at penge kan få det værste op i folk. Særligt når der er følelser på spil efter et familiemedlems bortgang. Tvangsarv kan således skabe splid og konflikter inden for familiens rammer, fordi der kan opstå uenigheder om, hvordan arven skal fordeles. Der er desværre massevis af eksempler på, hvordan arv kan ødelægge selv den mest fasttømrede familie, da pengespørgsmål kan ende i årelange stridigheder og retssager.
Vi vil derfor opfordre og råde til at få styr på testamentet og få afklaret de fleste tvivlsspørgsmål, mens der stadig er god tid. Det vil nemlig spare dine efterladte for en masse besvær og sorg.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvem har ret til tvangsarv i Danmark?
I Danmark er der familiemedlemmer, man ikke kan undgå i sit testamente. Det drejer sig om såkaldte tvangsarvinger eller livsarvinger. Disse udgøres af ægtefæller og børn og eventuelt børnebørn og oldebørn.
Hvor stor råderet har man over sin efterladte formue?
Det er muligt at efterlade op til 75 % af din samlede formue, herunder værdien af ejendomme og andre aktiver, til den eller dem, du ønsker. Det kan være specifikke personer, men også for eksempel velgørende formål eller foreninger. De sidste 25 % er øremærket tvungen arv, så dine efterladte får del i de materielle goder, som du ejer.
Hvordan beregnes tvangsarven?
Arven, der efterlades efter en persons bortgang, beregnes efter den samlede formues værdi. Er der for eksempel gæld i et hus, skal denne betales ud, før resterende penge kan opgøres til reel værdi. Der kan også være værdigenstande og værdipapirer, der eventuelt skal omsættes eller modregnes i den pengemæssige formue. Er der for eksempel to tvangsarvinger til 500.000 kr. ud af 2 mio. kr. rede penge på bankkontoen, vil tvangsarven stige, hvis der er aktiver, som kan omsættes eller vurderes til at udgøre mere end de 500.000 kr. Det kunne for eksempel være kunst.
Kan man komme uden om tvangsarv?
Nej, det kan man ikke. Arveloven dikterer, at minimum 25 % af den samlede arv skal gå til eventuelle livsarvinger.
Til gengæld kan loven udfordres, hvis der er mistanke om forfalskning af testamentet, eller hvis der er grund til at tro, at den afdøde, mens denne stadig var i live, er blevet tvunget til at ændre i ordlyden eller på anden vis er blevet manipuleret til at forbigå ellers oplagte arvinger. Dette kan dog være svært at bevise, og det er altid tilrådeligt at have en juridisk ekspert på området med sig ved bordet.
Har gifte og samlevende samme rettigheder?
Det har de som udgangspunkt ikke, nej. Arveloven tilgodeser ægtefæller, i tilfælde af at der ikke er oprettet et testamente. Det er derfor en god idé at få styr på sine sager, mens der er tid, så din samlever ikke står i en ugunstig situation, blot fordi I ikke har sagt ja til hinanden i religiøs eller borgerlig sammenhæng.
